Få læst teksten op
Startside Op Om mig E-learning Mit PH.D.-projekt Undervisning Master Forelæsningsnoter Projekter At være på nettet Nethumor Hvorhen lille du ? Fronter Tips Patient-Sites Ph.D.-Gruppen Informatiknyt Præsentationstek.

Startside
Op

På denne side kan du læse lidt om de nye muligheder der er for at få læst en elektronisk tekst højt, af din computer, herunder nyheder om taleteknologi NY

Det har vist sig at ca. 1,5 mio. voksne danskere har store problemer med at tilegne sig viden via tekstbaserede medier.

Det betyder at de ofte må opgive at få informationer, der formidles via tekstbaserede medier, som dagblade, tidsskrifter, pjecer mm. 

Desuden er de i stor udstrækning også afskåret fra at udforske og gøre brug af de stigende informationsmængder der findes på internettet.

Mange mennesker vil derfor opleve den teknologiske udvikling som en yderligere begrænsning i deres muligheder for at tilegne sig informationer.

Det er på den baggrund at  netportalen adgangforalle.dk er dannet. Formålet for portalen er at udbrede kendskabet til syntetisk tale. Portalen er et projekt under Det Digitale Nordjylland. Det kan du læse mere om på adgangforalle.dk

For at du kan udnytte muligheden for at få tekst læst op skal du hente og installere en fjerbetjening på www.adgangforalle.dk

Klik på grafikken her for at gøre det Oplæsning af tekst via adgangforalle.dk  

Vil du vide mere om syntetisk tale? så klik på linkene herunder, der alle leder til danske hjemmesider om syntetisk tale.

http://www.indtal.dk/ NY Indtal.dk er en begrænset dansk talegenkender, der sætter bevægelseshæmmede i stand til at navigere på nettet.

http://cpk.auc.dk/syntese/ demonstration af Dansk syntetisk tale.

http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/frihed/inde0006.htm afsnittet om syntetisk tale fra Forskningsministeriets handlingsplan for handicappedes IT-brug. 1995

http://www.uvm.dk/fsa/infotek/indhold/art/129/dok.htm Syntetisk tale i Undervisningen. rapport fra Undervisningsministriet 1995

http://www.netsteder.dk/artikler/om_lyd/ Artikel om lyd på hjemmesider fra IT og Telestyrelsen

http://www.videnskabsministeriet.dk/  Om den syntetiske tale på videnskabsministeriets hjemmeside.

http://www.videnskabsministeriet.dk/  Dansk Syntetisk Tale   En beskrivelse af problemstillinger i forbindelse med brug af den danske syntetiske tale for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser 1997

 

Nyheder om Taleteknologi:

NY Torsdag 28. apr. 2005, kl. 15:24 Sakset fra http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=27995#

Nu kan du tale dansk til din pc - Gå til sitet her

Et gratis dansk program til at styre pc'en ved hjælp af stemmen er nu klar som hjælpemiddel til bevægelseshandicappede. Programmet skal ikke oplæres til at forstå brugeren, men brugeren skal til gengæld lære at styre en markør med sin stemme.

 

Fredag 17. okt. 2003, kl. 12:03 sakset fra avisen Computerworld

Pc'ens talegenkendelse lig vores om syv år

Ifølge Microsoft-forsker vil systemerne lære at forstå sproget på samme måde, som babyer gør. Programmerne forbedres med 10-15 procent hvert år, og dermed haler pc'en ind på mennesket i kampen om at lære talesprog.
Af : Dorte Toft

Hvert år forbedres computerens evne til at forstå et naturligt talt sprog med 10 til 15 procent, og i løbet af de næste syv år vil computeren nå eller overgå det menneskelige niveau. Det hævder datalogen Kai-Fu Lee, som Microsoft fik overtalt til at forlade jobbet på Carnegie Mellon universitetet for at lede softwaregigantens forskning i taleteknologi. Men hans sammenligning gælder en bestemt situation. Over for nyhedtjenesten Cnet bruger han scenariet, at et menneske - med en pc og et andet menneske foran sig - dikterer. Bagefter tager man et tjek af, hvad pc’en har forstået, og hvad mennesket har forstået.- Vi forventer, at maskinen vil være bedre til at forstå, hvad der bliver sagt. Det hele er en funktion af Moores lov. Der vil være mere hukommelse, mere kapacitet og mere computerkraft til rådighed, siger Kai-Fu Lee.

Computerens indlæring lig en babys
Nutidens talegenkendelse er ifølge ham kun til rigtig nytte for mennesker, der lider af skader som følge af brug af mus og tastatur.
Når han skal forklare teknologien, der gør det muligt for forskerne at få lært computeren bedre talegenkendelse, taler han om opbygning af en statistisk model af enhver mulig lyd, på ethvert muligt sprog i verden og baseret på mængder af indsamlet tale. Ifølge ham vil indlæringen ske meget lig en babys. - Forskellen er blot, at maskiner skal vejledes mere. Babyer behøver for eksempel ikke at få fortalt, om det er en mand eller en kvinde, der taler, siger Kai-Fu Lee. Men mennesket skal lære at tale til computeren, og det vil ske, mener forskeren. Der er behov for lidt mere adskilte beskeder, end vi normalt bruger.  For eksempel vil man - hvis man vil aflyse et møde i sin Outlook-kalender - ikke blot kunne sige, "Aflys næste møde i dag med Charlie". I stedet bliver det til: Åbn Outlook, Åbn kalender, Find Charlie, Slet."

Computerligt at fejle
Men ingen skal forvente at få et fuldt konverserende system. Ifølge Kai-Fu Lee skal man blot forvente, at systemet arbejder lige så godt som en menneskelig assistent. Det er menneskeligt at fejle, og man kan ikke forvente, at computeren begår færre fejl, siger Microsoft-forskeren. IT-rådgivningsfirmaet Gartner er i øvrigt uenig med Lee i, at talegenkendelsen foreløbig kun batter for de museskadede.
Ifølge Gartner foreligger der beviser for, at løsninger med talegenkendelse bidrager til forretningen via besparelser og forbedret kundeservice. Gartner betragter taleteknologi fra Nuance og Scansoft som det bedste og ser Microsofts og Intels entre på området som en vækstmotor for markedet.

 


 

Oprettet 20-02-06 .

Opdateret 20-02-06 .

 

 

Startside ] Op ]

Copyright © 2008 rk
Oprettet den 07.august 2008
Opdateret 07-08-08