Projektbeskrivelse
Startside Op Om mig E-learning Links Undervisning Master Forelæsningsnoter Projekter At være på nettet Nethumor Hvorhen lille du ? Fronter Tips Patient-Sites Ph.D.-Gruppen Informatiknyt Præsentationstek.

Startside
Op
Halvårsrapport 1
Halvårsrapport 2
Halvårsrapport 4
Halvårsrapport 3


På denne side kan du læse om hvad det er mit projekt nu går ud på. Den oprindelige projektbeskrivelse lod sig ikke gennemføre i praksis.

 

"Det er jo den vej udviklingen går"

 En undersøgelse af nystartede sygeplejestuderendes forestillinger om og holdninger til indførelsen af IT i uddannelse og klinik.

Projektet er antaget som ph.d.-projekt ved Institut for Pædagogik, Filosofi og Retorik. Københavns Universitet i februar 2001 og forventes færdiggjort i 2005 

bullet

 Baggrund

Denne studie tager sit udgangspunkt i en række problemstillinger af omstillingsmæssig karakter som de danske professionsuddannelser står midt i, nemlig integrationen af IT i uddannelsernes pædagogiske praksis.

EU satser særdeles mange penge på IT og uddannelsesprojekter, senest med det 5. rammeprogram for forskning og udvikling - IST-programmet[1]. Herfra kommer en del af inspirationen til de danske nationale aktiviteter på uddannelsesområdet.

Det officielle Danmark[2] har løbende siden 1994 udsendt en lang række meldinger om at IT bør inddrages i undervisningen, hvilket blandt andet har resulteret i 20 officielle redegørelser, handleplaner og status over disse. (Bilag 1)

Skiftende undervisningsministre har, gennem de senere år, udtalt at det handler om at gøre de unge klar til informationssamfundet. Blandt andet på den baggrund blev Center for teknologistøttet Uddannelse - CTU [3] oprettet i 1995. CTU's aktiviteter er i dag overført til det nye Learning Lab Denmark[4] .

I og udenfor uddannelserne har der foregået en diskurs om forbedring af den pædagogiske praksis med IT, i form af e-learning og netbaseret uddannelse, e-mail til alle studerende, Danmarks Virtuelle Universitet mm. IT anses som et væsentligt media i læringsprocessen. I bogen "Rum til Læring" (Prinds 1999) skriver Mette Ringsted, daværende centerchef for CTU:

"Den stigende interesse for at anvende IKT i undervisningen er ofte koblet med en vis usikkerhed blandt underviserne. Hvordan anvender man egentlig IKT mest hensigtsmæssigt ? Hvordan kan IKT anvendes i det enkelte fag ?, Hvordan planlægger man et undervisningsforløb med IKT? Disse og en lang række tilsvarende spørgsmål stilles CTU tit over for." (s.5)

På baggrund af sådanne udtalelser kan rejses fundamentale spørgsmål, som hvad er Informationssamfundet ?, Hvad vil det sige at gøre klar ? Med hvilket formål ? Hos hvem er der en stigende interesse ? Hvad betinger interessen ? En vis usikkerhed over for hvad ? Handler det kun om at underviserne mangler teknisk kompetence i at anvende IT eller stikker usikkerheden dybere end som så ?

Det er klart, at der også kan rejses rent praktiske spørgsmål som citatet lægger op til og som hele konstruktionen af institutioner som CTU og LLD kan være udtryk for, men det er ikke dette projekts ærinde.

I de mange år jeg har beskæftiget mig med IT i undervisningsmæssige sammenhænge indenfor sygeplejeuniverset[5] , har det slået mig at der faktisk er meget få, om nogen, der forholder sig tvivlende eller udfordrende overfor mantraet - "IKT skal være en integreret del af den danske uddannelsesverden fordi det grundlæggende er med til at fremme dannelsen til virkeligheden på arbejdsmarkedet". Mange forholder sig tvært imod særdeles passive og holder sig udenfor den diskurs. Hvordan kan det være ?

Et element, som ikke er blevet berørt er, hvorledes de studerendes indstilling til denne fokusering på IT-kompetencer er. Det er som om det tages for naturgivet at der nu er yderligere en grundlæggende kulturfærdighed mennesket skal besidde, foruden at kunne skrive, læse, regne er beherskelse af IT kommet til med med den og så beherskelsen af fremmedsprog, hovedsageligt engelsk da det er Internettets dominerende sprog. (Andresen 1997)

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse foretaget at SIP-projektet i 1998 viste at 25% af de studerende ikke have PC til rådig i studiet. (Kolbæk, R et all 1999) Udokumenterede studier har efterfølgende vist at der også er en forholdsvis stor andel af de studerende der ikke behersker de nye kulturteknikker, på trods af at de formelt set skulle have tilegnet sig disse via deres adgangsgivende uddannelser.

Vender man blikket mod sygeplejen som klinik, ses at man såvel i den danske som i den internationale kliniske sygepleje, i stigende grad betjener sig af IT i plejen. (Grobe i van Bemmel & McCray 1994).

Dette har afstedkommet en del diskussion blandt kliniske sygeplejersker om omsorgens vilkår i et stadigt stigende teknologiseret sundhedsvæsen, hvor nogle af de drivende elementer er den elektroniske patientjournal, sygepleje minimum data sæt, klassifikations-systemer og sygeplejediagnoseudvikling. (Vingtoft S. et all 2000)(http://www.icn.ch) (http://www.telenurse.net/) [telenurse.net er ikke længere aktiv]

På Dansk Sygeplejeråds 100 jubilæumskonference refererede en af hovedtalerne, professor Dame June Clark, en beskrivelse af en primærsygeplejerskes arbejdsdag, fra en artikel i tidsskriftet Canadian Nurse (Dansk Sygeplejeråd 1999):

"Computeren vækkes til live da hjemmesygeplejerske Rachel Muhammed logger sig ind på Nurse-Net. Hun spørger sin forskerpartner i London om resultaterne af en undersøgelse omkring neurologiske bivirkninger ved synlige biochips. Rachel er en del af et 61 personer stort forskerhold spredt ud over 23 lande, som undersøger 6 patienter med disse chips. Så til dagens gøremål. Rachel e-mailer information om graden af luftforurening til en klient, hvis søn er allergiker og hun fortæller om en støttegruppe i Philadelphia. Så kontakter hun en specialist for at se, om han kan lære drengen vejrtrækningsøvelser, og hun laver en aftale med en sygeplejerske med speciale i miljø. Få øjeblikke før hendes aftale kl. 9.45 sætter Rachel sig ind i sin el-bil og programmerer den til en adresse 2 km væk. Hendes patient, hr. Chan, mistede begge ben i en togulykke, og han skal forberedes på en transplantation. Sammen kortlægger de hans behov o, og de sammensætter et team af sundhedsmedarbejdere: en kirurg, en fysioterapeut, en akupunktør og hjemmehjælpere. Hun taler med ham om transplantationen. De tænder for hans virtual reality computer for at se og tale med en anden patient, som har fået samme operation. Før hun går, griber hr. Chan hendes hånd og takker hende for hjælpen. Rachel giver ham et knus og siger, at han bare skal e-maile til hende, hvis han har flere spørgsmål." (s.9)

Ovenstående scenario får det til at løbe koldt ned at ryggen på mange sygeplejersker. De udtrykker kropslig og verbal forskrækkelse og vrede ved scenarier af denne type. Mange udtrykker tvivl om de skal blive i faget, hvis det er sådan det vil udvikle sig.

Man finder at der er al for meget fokus på rationalisering og effektivisering og det går ud over omsorgen. Det at have med mennesker at gøre forsvinder. Med Bourdieu ville man nok sige at det udfordrer den herskende doxa i professionen. (Bourdieu 1996)

I rapporten "Visioner for dansk forskning i sundhedsinformatik - kort, kompas og vejviser" finder man, at der er behov for nye tiltag i uddannelse og undervisning i sundhedsinformatik:

"Hvis den oplyste patient skal være en aktiv medspiller i sundhedssektoren anno 2009, skal der investeres kraftigt i undervisning i sundhedsinformatik for sundheds- personale, patienter og forskning, hvor den grundlæggende holdning er ligeværdighed mellem patient og sundhedspersonale og afspejlet i dialog. Sundhedsinformatik vil være en integreret del af de sundhedsfaglige uddannelser for at gøre brugerne (læger, sygeplejersker, bioanalytikere, jordmødre, osv.) i stand til at anvende sundhedsinformatiske systemer. For disse faggrupper, og andre grupper vil der også være udbudt en sundhedsinformatisk overbygningsuddannelse. Samtidig skal der fortsat være en selvstændig uddannelse for sundhedsinformatikprofessionelle, som varetager forskning, udvikling og implementering af informationssystemer i sundhedssystemet" (s. 37)

Man kan på ovenstående baggrund sige, at sygeplejerskeuddannelsen, som professionsuddannelse er under en slags dobbelt pres. Presset fra den kliniske praksis med IT som de studerende skal kunne begå sig i som kommende sygeplejersker og presset for at anvende IT på den uddannelse de skal gennemgå for at blive sygeplejersker.

Den danske sygeplejerskeuddannelse er endnu i sin vorden med at anvende IT, i modsætning til sygeplejerskeuddannelsen i en række andre lande, så som Sverige, Holland, England og Australien. (Hasman et all 1995)(Gerdin U., M. Tallberg, P. Wainwright 1997)(Mantas, J (ed.) 1997, 1998) (Grobe, S.J, E.S.P Pluyter-Wenting 1994)

Sygeplejeskolerne i Danmark har samlet, i grupper, eller enkeltvis i perioden 1995 til 2001 haft et særligt fokus på IT-integrationen i undervisning, gennem gennemførelse af SYG-INF-PÆD (SIP)-projektet[6], IFS-projektet[7], samt An@tomi-projektet[8]. Desuden har de danske sygeplejeskoler været repræsenteret i det internationale EU-støttede NIGHTINGALE-projekt [9]. En skole har haft sit eget projekt, "Sygeplejeprocessen via IKT" [10]

Gennemførelsen af disse sygeplejerskeuddannelsesspecifikke projekter er sammen med den øgede fokus på anvendelsen af IT generelt i undervisningssektoren med til at sætte fokus på at anvendelsen at IT som et væsentligt element i sygeplejerskeuddannelsen.

I dette komplekse sammenspil af teknologi, internet, sundhedsvæsen, profession, uddannelse, læring, omsorg og en mængde andre faktorer rejser sig en række spørgsmål som ikke er blevet videnskabeligt undersøgt i forhold til et helt professionsuddannelsesfelt. Ovenstående antyder at der er væsentlige og grundlæggende problemstillinger for de studerende indbygget i dette dobbeltpres, og disse formodes at have betydning for fremtidens sygeplejersker.

Der kan rejses spørgsmål på flere niveauer, men særligt to niveauer trænger sig på. Det man kunne kalde det sygeplejeskoleeksterne niveau og det sygeplejeskoleinterne niveau. Man kunne også sige på makroniveau og på mikroniveau

På det sygeplejeskoleeksterne niveau kan man blandt andet spørge:

bullet

Hvilke samfundsmæssige forhold betinger det teknologiske pres på uddannelsessystemet i almindelighed og sundhedsuddannelserne i særdeleshed ?

bullet

Er en øget teknologisering af de kommende sundhedsprofessionelles fremtidige arbejde tilstrækkelig grund til at den tilhørende undervisning skal
teknologiseres ?

bullet

Ser de studerende en sammenhæng mellem inddragelsen af IT i undervisningen og den øgede teknologianvendelse i deres kommende arbejde ?

bullet

Hvilken rolle kommer Internettet til at spille for uddannelse til en professionel sundhedspraksis ?

bullet

Hvad forsvinder når IT indføres - om noget ?

bullet

Kommer der noget andet til ?

På det sygeplejeskoleinterne niveau kan man blandt andet spørge:

bullet

Hvad siger de studerende til at uddannelsen i stigende grad inddrager teknologi ?

bullet

Er IT et væsentlig element i uddannelsen set fra et studerendeperspektiv ?

bullet

Er det ønsket af de studerende, og i givet fald i hvilken form ?

bullet

Hvilke handlestrategier anvendes for at mestre de stigende krav?

bullet

Mener de studerende at omsorgen forsvinder når sygeplejersker anvender IT i plejen ?

bullet

Kan sygeplejersker yde omsorg i en teknologiseret verden ?

bullet

Hvilken rolle mener de studerende internet kommer til at spille i uddannelse og praksis ?

bullet

Hvorledes handler sygeplejestuderende når IT indføres i undervisningen ?

bullet

Hvad er status på området ?

bullet

Hvem har drevet IT-feltet frem i sygeplejerskeuddannelsen ?

bullet

Hvad har drevet IT-feltet frem ?

bullet

Er de studerende tilstrækkelig forandringsparate til at tage imod IT-mediet ?

bullet

Hvorfor er IT kommet til ?

bullet

Hvilken betydning har inddragelse af IT i undervisningen for læreprocesserne i sygeplejerskeuddannelsen ?

bullet

Hvilken rolle spiller Internettet i dette perspektiv ?

Det er indenfor den cirkel disse spørgsmål skaber, at undersøgelsens fokus ligger.

Jeg vil fokusere på at afdække de sygeplejestuderendes forestillinger om og holdninger til indførelsen af IT i uddannelsen og klinik.

Men hvorfor denne sammentænkning mellem uddannelse, klinisk praksis og IT? Dette skyldes at fællesnævneren i teknologiseringen er digitaliseringen manifesteret gennem computeren. I computeren er det muligt at forankre et, i princippet, uendeligt antal teknikker - forstået som fremgangsmåder - til løsning af bestemte opgaver, der kan antage symbolsk form. Computeren er i denne sammenhæng en metateknologi der kan anvendes til at afvikle andre teknologier på eller med. De teknologier som lader sig implementere med computeren som grundlag er netop informationsteknologier. Teknologier der rummer, bearbejder og formidler information i bredeste forstand. Informationsteknologi dækker såvel teknikker, redskaber og medier, der har de menneskelige erkendelses- og kommunikationsprocesser som genstand. (Fuglsang 1999).

Internettets position som en uudtømmelig ressource for faglig udvikling vil sandsynligvis være med til at gøre de kommende sygeplejersker til studerende for livet. Internet spås at være på vej til at blive det samlende kommunikationsmedie for hele sundhedssektoren, såvel lokalt, regionalt, nationalt som globalt. [11]

I et af de senere årsskrifter fra International Medical Informatics Association (IMIA) handler ca. en tredjedel af artiklerne om Internettets anvendelse eller betydning for sundhed og uddannelse. (van Bemmel & McCray 2000) I den løbende debat i såvel almenpressen som fagpressen sker der en øget fokusering på IT-området. Det er som om man skal være med på vognen, men hvorfor skal man lige det ? Hvad er det man opnår ved at være med ? Kunne det at melde fra ikke også vise sig at være en kvalitet ?

I udlandet, her særligt USA, England og Australien har man i flere år anvendt IT som medie i udannelse til sygeplejerske. Her kan man studere, hvad det måske er dansk sygeplejerskeuddannelse er på vej mod. Derfor vil der være perspektiver i at udføre en tilsvarende undersøgelse på en sygeplejeskole i et af disse lande, med henblik på en komparativ fremstilling på nationalt/lokalt niveau. Dette perspektiv vil der desværre af praktiske grunde ikke være muligt at udfolde i denne studie.

Det ses at teknologien spiller såvel en direkte som en indirekte rolle for samfundsudviklingen, men hvilke rolle ? Hvad er i det hele taget forholdet mellem samfundsændringer og teknologien, hvis man kan tale om et sådant ? Et relevant spørgsmål i forhold til projektets tematik.

Projektet fokuserer specifikt på sygeplejerskeuddannelsen, idet der her fremstår særlige problemstillinger i relation til forholdet mellem teknologi og omsorg. Et forhold der overordnet set kan fremstilles som sammenstødet mellem den teknologiske kulturs logik, hvortil computeren hører og omsorgskulturens logik.

bullet

Formål

Formålet med studiet er at undersøge de sygeplejestuderendes forestillinger om og holdninger til indførelsen af IT I uddannelsen og klinik. Også Internettets stigende udbredelse har betydning. Manuel Castells går endda så vidt som til at sige at Internettet er samfundet, det giver udtryk for de sociale processer, de sociale interesser, de sociale værdier og de sociale institutioner. Det udgør vores samfunds organiseringsform og er kernen i et nyt socioteknisk paradigme, der i virkeligheden udgør det materielle fundament for vores liv og for vores socialitets-, arbejds- og kommunikationsformer. Internettet behandler og forvandler virtualiteten til vores virkelighed. Dermed skaber det netsamfundet som er det samfund vi lever i. Dette er også baggrunden for at Internettet vurderes at være det medie, hvor igennem undervisningen i stigende grad vil blive formidlet. (Castells 2001)

bullet

Projektets teoretiske univers

Sygeplejeskoler er som institution en del af det formelle uddannelsessystem og bidrager derfor til reproduktionen af fordelingen af den kulturelle kapital, såvel som til reproduktionen af fordelingen af positioner inden for det sociale rum.

Det sociale rum kan opdeles i en vertikal dimension som har at gøre med kapitalbesiddelse i det hele taget (de herskende mod de beherskede), og en horisontal dimension som har at gøre med typen af kapital (økonomisk- politisk versus kulturel kapital). Et samfunds reproduktionsmåde kombinerer de to dimensioner. (Callewaert i Andersen & Kaspersen (red.) 1998)

Sygeplejeskoler kan derfor opfattes som et system af sociale rum, med sine egne minifelter, agenter, doxa, økonomiske, symbolske, sociale og kulturelle kapitaler mm. Disse minifelter og agenterne i dem udsættes for et teknologisk artefakt, IT i form af computere og Internetteknologi, der i sig har indlejret en egen logik, der i en eller anden form og på en eller anden måde formodes at påvirke det sociale rum og ændre dette og alt der i med dens egen logik.

For at få en optik på disse påvirkninger må man også studere teknologiens indvirkning på samfundet, da dens virkningshistorie der vil kunne genfindes i subsystemerne, som en sygeplejeskole udgør, jævnfør homologibegrebet i felter.

Projektet vil derfor have to teoretiske ben, et sociologisk og et teknologikritisk. Projektets sociologiske ben hentes fra den franske sociolog Pierre Bourdieus teoriunivers og bygge på hans begreber om kapital, habitus og felt, samt de værktøjer der er udviklet indenfor dette teorifelt til at gennemføre kvalitative interview (Bourdieu & Wacquant 1996)

Projektets andet teoretiske ben vil have udgangspunkt i en teknologikritisk indstilling til teknologiens betydning og påvirkningsfelt på samfund, kultur og uddannelse. Et teoretisk udgangspunkt kan være Niel Postmans teser i bogen Teknopolis. (Postman 1993) Postman indtager en position der advarer mod at have ubegrænset tillid til teknologien og troen på at informationssamfundet kan løse menneskehedens problemer. Postman finder ikke at man kan betragte teknologien som et neutralt værktøj. Han søger at vise i bogen at teknologien i kraft af sin iboende logik søger -nærmest umærkeligt og usynligt - at påtvinge mennesket nye definitioner og tænkemåder. Også Manuel Castells fremstilling af Netværkssamfundet vil være af interesse her, da hans analyser er aktuelle og de sociale ændringer som Internettet føre med sig. (Castells, 2003a, 2003b)

Ifølge Callewaert (Callewaert 1998) går den relationistiske måde at konstruere teori går ud på at man ikke ser hver enkelt ytring, agent, position, institution som en forekomst i verden, der hviler i sig selv som tilfældig eller skabt af en bevidst vilje, men betragter dem som bestemt af sin forskelsrelation til alle de andre reelt mulige virkeliggørelser, og aktuelt virkeliggjorte forekomster inden for samme felt. Når man derefter sammenholder enkelte ytringer, agenter, positioner og institutioner fra forskellige felter i det sociale rum, så sammenholder man ikke direkte enkelte ytringer, agenter osv. fra det ene felt med enkelte ytringer osv. fra det andet felt, men relaterer dem kun via den relative placering den enkelte ytring har osv. i det samme felt.

bullet

Genstandfelt og population

Undersøgelsens genstand vil være de studerendes forestillinger og holdninger til indførelse af IT i uddannelse og klinik. Der vil blive udvalgt et antal respondenter fra en række danske sygeplejeskoler der skal udgøre datagrundlaget for studiet.

bullet

Etik

Projektet indeholder ingen behandling eller plejemæssige interventioner. Der vil være tale om indsamling af historiske data om IT's udvikling i sygeplejeuddannelsen i Danmark. Indsamling af respondentdata i vil ske via to anonyme papirbaserede spørgeskemaundersøgelser, samt fokusgruppeinterviews med udvalgte respondenter om emner der relaterer sig til de studerendes viden om, forestillinger om og brug af IT, hvorfor interviewene formentlig vil give anledning til nye refleksioner og forståelse af egen situation.

Etisk er problemstillingen først og fremmest relateret til den fordybelse og indsigt, som undersøgelsen kan afstedkomme. Dette vil kunne opleves positivt af den enkelte respondent, som vil få mulighed for en måske savnet lejlighed til at udtrykke sig. Men det vil også være riciko for at deltagerne vil føle sig udstillede og krænkede af projektets resultater.

Der vil blive udarbejdet skriftlig information til deltagende institutioner og interviewpersoner. Internet søges inddraget i projektet som et medie for dataindsamling. Det overvejes om der skal oprettes et website for projektet.

bullet

Forløb

Projektet planlægges inddelt i en række faser, der ikke i det Bourdieuske undersøgelsesunivers kan forløbe kronologisk, idet de enkelte faser er delvis indvævet i hinanden og om hinanden.

Der vil ske indsamling og registrering af eksisterende materialer indenfor IT's mulige påvirkning af uddannelse med henblik på integration og videreudvikling af allerede eksisterende viden. Internettet vil blive afsøgt for sygeplejefaglige og uddannelsesmæssige hjemmesider og nyhedsgrupper. Der vil blive fokuseret på udvikling af et teoretisk ståsted for projektet, herunder udvikling af værktøjer til objektivering af undersøgelsens felt. Der vil blive indsamlet data til en beskrivelse af informationsteknologiens genese i den danske sygeplejerskeuddannelse.

Der vil blive udviklet et værktøj til og gennemført fokusgruppeinterview ligesom der vil blive gennemført spørgeskemaundersøgelser på 3 danske sygeplejeskoler om holdninger til IT i uddannelse og med klinik, samt danne baggrund for en dataindsamling der kan være med til at give et signalement af den gruppe studerende der er genstand for undersøgelsen.

Undersøgelsen vil ende med et portræt af de sygeplejestuderendes forestillinger og holdninger til IT i uddannelse og klinik, som kan bidrage til en øget forståelse af den modstand der opleves af undervisere indenfor feltet.

 

bullet

 Referencer

Andersen, S. K., & et all. (1999): Visioner for dansk forskning i sundhedsinformatik - kort, kompas og vejviser.: Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, Ålborg Universitet.
Andresen Bent B. (1997):
IT-læring - social konstruktion og uddannelse. Nytt om Data i Utbildingen, 1.
Bourdieu, P. (1996):
Refleksiv sociologi (H. Silberbrandt, Trans. 1. udg. ed.). København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu Pierre. (1996):
The rules of art. Oxford: Polity Press.
Bourdieu Pierre. (1999):
Understanding (R. Kolbæk, Trans.). In Weight of the World, Social Suffering in Contemporary Society (pp. 607-627). Cambridge: Polity Press.
Callewaert Staf. (1998):
Pierre Bourdieu. In H. Andersen & L.B. Kaspersen (Eds.), Klassisk og moderne samfundsteori: Hans Reitzels Forlag.
Castells, M. (2003a):
Internet Galaksen - Refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet. Viborg: Systime.
Castells, M. (2003b):
Netværkssamfundet og dets opståen. (O. L. Henriksen, Trans. 2 ed. Vol. 1). København: hans Reitzels Forlag.
Castells Manuel. (2001):
Internettet og netsamfundet. Kritik, 34(153), 31-40.
Dansk Sygeplejeråd. (1999):
Indlæg fra Jubilæumsfagdagen 1999. København: Dansk Sygeplejeråd.
Fuglsang E. G. (1999):
Om den "it-pædagogiske" uddannelsesretorik. Dansk Pædagogisk Tidsskrift.
Gerdin Ulla, M. Tallberg, & P. Wainwright (ed.). (1997):
Nursing Informatics. The Inpact of Nursing Knowledge on health care Informatics.: IOS Press.
Grobe, S. J. (1994):
Nursing Informatics: State of the Science. In J. v. B. M. (ed.) (Ed.), Yearbook of Medical Informatics 94 - Advanced Communication in Health Care (pp. s. 85-94): IMIA.
Grobe Susan. J., & Elli S. P. Pluyter-Wenting (ed.). (1994):
Nursing Informatics: An International Overview for Nursing in a Technological Era: IMIA, Elsevier.
Hasman Ari, & et all. (1995):
Education and Training in Health Informatics in Europe. - State of the Art - Guidelines and Applications: IOS Press.
Kolbæk Raymond. (1996):
Mangfoldighed og tendenser i Sygeplejeinformatik. Tidsskrift for Sygeplejeforskning, Okt.(2).
Kolbæk Raymond, Ulla Klimt, Annelise Kjølseth, & Jørgensen, V. (1998):
Informationsteknologi på sygeplejeskolerne - Sensommeren 1997 Uddrag og sammenfatning. Viborg.
Mantas John (ed.). (1997):
Health Telematics Education: IOS Press.
Mantas John (ed.). (1998):
Advances in Health Telematics Education. - A NIGHTINGALE Perspective: IOS Press.
Postmann, N. (1993):
Teknopolis. Tiderne Skifter
Prinds, E. (1999):
Rum til Læring. En Idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT: CTU.
van Bemmel J., & A. McCray (ed.) (2000):
Yearbook of Medical Informatics 00. Patient-centered Systems.: IMIA.
Vingtoft, S. et all. (2000):
EPJ Observatoriet - Statusrapport 2000.: V-CHI. DSI-Institut for Sundhedsvæsen & Aalborg Universitet. Fyns amt.
 

 

bullet

Bilag 1

Oversigt over publicerede officielle dokumenter om IT på forskningsministeriets hjemmeside siden 1994 og frem til 2000 der relaterer sig til uddannelsessektoren.

1. Rapport fra udvalget om "Informationssamfundet år 2000" (01-10-1994) http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm

2. Fra Vision til handling - Info-Samfundet 2000 (01-03-1995) http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95/clean.htm
3. Den bærbare revolution - IT i undervisningen (15-10-1996)
 http://www.fsk.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=1857&leftmenu=PUBLIKATIONER
4. Drømmer jeg ...? (07-11-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/droem/clean.htm

5. Info-samfundet for alle - den danske model (IT-politisk redegørelse og handlingsplan 1996) (15-10-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/it96/clean.htm
6. INFO-samfundet år 2005 (15-10-1996) http://www.fsk.dk/cgi-bin/pretty_print.cgi?name=pp985696024.4452
7. IT i tal 1996 - 23 billeder af info-samfundet (15-10-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/it-i-tal/clean.htm
8. IT-politisk handlingsplan 1995 - Fra vision til handling - Informationssamfundet år 2000 (15-10-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/it95/clean.htm
9 IT-politisk redegørelse og handlingsplan 1996 (15-10-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/it96/
10. Status for IT-politisk handlingsplan 1995 (15-10-1996) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/itstatus/clean.htm
11. Autoriteter står for fald - IT-politisk redegørelse til Folketinget 1997 (29-05-1997) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/autoriteter/clean.htm
12. Handling gi'r forvandling - IT-politisk handlingsplan 97/98 (28-08-1997) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/it97/clean.htm
13.  IT i tal 1997 19 billeder af info-samfundet (15-05-1997) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/itital/clean.htm
14. Status for IT-Politisk Handlingsplan 1996 (05-05-1997) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/itstatus96/itstatus96.html
15. Danske IT-billeder - statusrapport (26-05-1999) http://www.fsk.dk/fsk/publ/1999/danskeitbilleder/itbilleder.pdf
16. Det Digitale Danmark - omstilling til netværkssamfundet - bilagsrapport (29-11-1999) http://www.fsk.dk/fsk/publ/ddd/htmlversion/bilag/detdigitaledanmark.pdf
17. Det Digitale Danmark - omstilling til netværkssamfundet - hovedrapport (29-11-1999) http://www.detdigitaledanmark.dk/rapport/ddd.pdf
18. Et net af muligheder - Netværksredegørelse 2000 (13-12-2000) http://www.fsk.dk/fsk/publ/2000/etnetafmuligheder/samlet.htm
19. Omstilling til Netværkssamfundet (06-01-2000) http://www.fsk.dk/fsk/publ/2000/omstilling/netv.pdf
20 Satsninger og tal - Bilag til Netværksredegørelse 2000 (13-12-2000) http://www.fsk.dk/fsk/publ/2000/satsningerogtal/samlet.htm

 

bullet Noter:

[1] Information Society Technologies Programme (IST). A major theme of research and technological development within the European Union's Fifth RTD Framework Programme (1998-2002) IST is a single, integrated research programme that builds on the convergence of information processing, communications and media technologies. IST has an indicative budget of 3.6 billion Euro, and is managed by the Information Society DG of the European Commission. http://www.cordis.lu/ist/ , http://www.eenet.org/index.html

[2] Folketing, ministre og ministerier.

[3] CTU, blev oprettet i 1995. Center for Teknologistøttet Uddannelse var et videnscenter, der støttede omstillingsprocessen på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriets ressort, så de kunne tilpasse deres udbud i forhold til stigende og ændrede krav til uddannelsesområdet på det informationsteknologiske område. Centrets virksomhed rettede sig primært mod voksenuddannelser, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Centret havde 100 mio. kr. til rådighed for arbejdet frem til år 2000. Hovedparten af pengene var øremærkede til omstillingsaktiviteter inden for uddannelsesverdenen. Målet var at styrke uddannelserne kvalitativt, så der sker en udvikling af de menneskelige ressourcer og kompetencer.  CTU bidrog med rådgivning om den proces, uddannelsesinstitutionerne skal igennem økonomisk, organisatorisk, pædagogisk og teknisk, når IT skal integreres i uddannelsesmæssige sammenhænge. www.ctu.dk

CTU's aktiviteter er nu langt ind under Danmarks Pædagogiske Universitet som Learning Lab Denmark www.lld.dk

[4] LLD, Learning Lab Denmark er et dansk forskningsinitiativ, der startede sit virke den 1. juli 2000,som en selvstændig institution under Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). LLD er på finansloven med 60 mio. kr. over fire år til initiativet, og der forventes afsat yderligere 24 mio. kr. i en fire årig periode. Dertil kommer eksterne medfinansieringer ved projekter. Learning Lab Denmark skal gennemføre en række eksperimenter med læring og kompetence- udvikling i virksomheder (private som offentlige), uddannelsesinstitutioner og organisationer. Gennem disse eksperimenter skal Learning Lab så at sige udvikle videnskaben om, hvordan virksomheder, institutioner, organisationer og mennesker lærer og udvikler viden og nye kompetencer.  Eksperimenter inden for Learning Lab vil blive gennemført i samarbejde med denne målgruppe. Learning Lab skal på den måde også medvirke til at opbygge nye partnerskaber og netværk på tværs af erhvervs- og uddannelsessektoren samt videnformidlings-institutioner. Learning Labs eksperimenter bliver systematiske og forskningsbaserede, så praktiske erfaringer løbende omsættes til teoretisk viden, til værktøjer, materialer, principper og metoder, som kan anvendes i praksis og dermed forbedre og udvikle praksis. Et af hovedom- råderne vil blive forskning i Leg og læring med ny teknologi og multimedier.

[5] Hermed menes såvel den kliniske som den uddannelsesmæssige praksis.

[6] I det nationale SYG-INF-PÆD-projekt (SIP) var fokus lagt på at fremme brugen af  informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i sygeplejerskeuddannelsen, gennem at udvikle lærerkompetencer til at undervise med IKT. Her var vidensindsamling, organisationsudvikling og formidling af viden om og undervisning med IKT centrale elementer. (http://www.sip.dk/sipone.html)

[7] IFS-projektet var et overbygningsprojekt til SYG-INF-PÆD projektet og havde til formål at implementere SIP-projektets erfaringer og resultater om IKT-ressourcecentre for sygeplejeskolerne, samt at etablere en virtuel IKT-infrastruktur for sygeplejeskolerne og endelig at efteruddanne ledelser og lærere omkring anvendelse og integration af IKT i undervisningen (http://www.sip.dk)

[8] Projektet var  et samarbejde mellem de Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Universiteterne i København, Århus og Odense, samt sygeplejeskolerne i Randers, Viborg og Sønderborg omkring opbygningen af en anatomisk billeddatabase til brug i undervisningen i mikroskopisk og makroskopisk anatomi. Der er udviklet en struktureret database, hvori der kan indlægges egne billeder, og links til billeder fra offentlige databaser på Internettet, og en brugerflade i form af et pædagogisk forfatterværktøj. (http://anatomi.mdb.ku.dk)

[9] I det internationale EU projekt NIGHTINGALE (http://nightingale.dn.uoa.gr/) var der særligt fokus på udvikling af curriculum i faget sygeplejeinformatik, udvikling af multimedia- og lærebogsmaterialer til støtte i og formidling af undervisningen, samt teste og afprøve de udviklede værktøjer på danske sygeplejelærere og studerende. Projektets produkter kan i dag hentes på projektets hjemmeside.

[10] Formålet var at implementere IKT som en naturlig del af undervisnigen på sygeplejerskeuddannelsen samt at opkvalificere en lærergruppe, således at de kan anvende IKT som et pædagogisk redskab i undervisningen.

[11] WebCT, et internationalt firma der leverer læringsteknologi til bla. sygepleje, har haft en stigning i licencerede institutioner der anvender deres teknologi fra 60 til over 1500 1997. Antallet af tilmeldte studerende er steget fra 200.000 i 1997 til 6,9 millioner i 2000, samt en stigning i instituter og fakulteter fra ca. 3000 i 1998 til over 40000 i år 2000. http://webct.com/ecolloquia/viewpage?name=ecolloquia_event_3

 Opdateret 20-02-06 .

 

 

 

Startside ] Op ] Halvårsrapport 1 ] Halvårsrapport 2 ] Halvårsrapport 4 ] Halvårsrapport 3 ]

Copyright © 2008 rk
Oprettet den 07.august 2008
Opdateret 07-08-08